Trin for trin


Programmet ”trin for trin” tager sigte på at opøve barnets basale sociale færdigheder. Baggrunden for at programmet er blevet udviklet og vores motivation for at vælge det, må ses i sammenhæng med en række overordnede og samfundsmæssige udviklingstendenser:

  1.  Arbejdsmarkedet har i de senere år lagt større vægt på sociale kompetencer. Man spørger ikke kun efter et eksamensbevis og rent formelle færdigheder, men efter folk, der kan samarbejde, løse konflikter, arbejde konstruktivt under pres osv. Avisernes stillingsannoncer tegner et tydeligt billede: hvis vore børn skal klare sig på arbejdsmarkedet, skal de have gode sociale kompetencer.
  2. Mange børn får i dag i forhold til tidligere mindre klar vejledning og opøvelse hjemmefra i socialt samspil end tidligere. Årsagerne er mangfoldige og har selvfølgelig at gøre med forhold som det øgede pres på hjemmet, en større usikkerhed omkring opdragelsesform, en svækket frimodighed til at udøve autoritet og trække grænser, og en øget tendens til at lade det enkelte barn se og opleve sig selv som verdens centrum.
  3. Resultatet er flere, stærkt selvcentrerede børn med ringe indfølingsevne og respekt for andres behov, følelser og rettigheder.
  4. Man har i de seneste år noteret en markant vækst i antallet af "urolige børn" - med et tydeligt forhøjet stressniveau og deraf følgende store sociale samspilsproblemer. 

 

Programmet ”trin for trin” retter sig mod alle børnene i de enkelte klasser og søger at styrke deres evne til at tackle og løse konflikter, udvikle et godt socialt samspil og bruge deres energi på en god måde. Der fokuseres særligt på tilspidsede situationer, hvor barnet bliver ophidset og er tilbøjelig til at handle ud fra sine impulser uden tanke på konsekvenserne for sig selv og andre. Målet er ikke at forhindre vreden i at opstå, men at hjælpe barnet til i disse situationer at stoppe op og tænke på konsekvenserne, før det handler

Udfordringen er på ingen måde ny. Den er formuleret klassisk af den græske filosof Aristoteles: ”Enhver kan blive vred - det er let! Men at blive vred på den rette person, i det rette omfang, på det rette tidspunkt, med det rette formål og på den rette måde - det er ikke let!

Dette har enhver generation måttet arbejde med og lære. I dag står vi imidlertid i en situation, hvor det uden tvivl tjener alle parter, at skolen aktivt og målrettet hjælper denne læringsproces på vej.

 

Opbygningen af "Trin for trin"

Programmet er inddelt i tre trin, der retter sig mod hver sin aldersgruppe. Første trin retter sig mod børn fra børnehavealderen frem til børnehaveklassen, andet trin mod første og anden klasses børn, og tredje trin mod børn i tredje og fjerde klasse.

Hvert af disse tre trin er inddelt i tre moduler, der hver især samler sig om én overordnet social kompetence.

  • Empati - evnen til indføling
  • Impulskontrol og problemløsning - evnen til at stoppe op, når man bliver vred, og tænke konstruktivt om løsninger.
  • Selvkontrol - evnen til at udmønte de konstruktive tanker i handling.

Empati

I dette modul er målet at lære barnet at leve sig ind i en anden persons følelser og tanker og reagere relevant på disse. Er et barn ikke i stand til dette, vil det være tilbøjelig til i de valg, det træffer, udelukkende at tænke på egne behov og det sociale samspil udeblive

Den empatiske læringsproces inddeles som følger:

  • Børnene skal lære at forstå en anden persons emotionelle tilstand. For at et barn skal kunne indleve sig i en anden persons følelser - f.eks. at være trist til mode, usikker eller bange - må det være i stand til at kunne identificere følelsen og skelne den følelsen i forhold til andre følelser.
  • Børnene skal kunne indtage en anden persons perspektiv og rolle. Skal man kunne leve sig ind i en anden persons følelser, må man være i stand til at opfatte situationen fra den pågældendes synsvinkel.
  • Børnene skal kunne reagere emotionelt over for en anden person. For at kunne handle hensigtsmæssigt og hensynsfuldt i forhold til en anden person, er det vigtigt at kunne vise og give udtryk for følelsesmæssig forståelse.

Den empatiske læringsproces tager sigte på at børnene skal lære flg.:

  • At forstå, følelser udfra en række fysiske udtryk: mimik, kropssprog m.m.
  • At forstå, at mennesker kan have forskellige følelser overfor den samme ting.
  • At forstå, at følelser kan ændre sig, og hvorfor dette sker.
  • At forudse følelser i forbindelse med bestemte handlingsforløb.
  • At forstå, at mennesker kan have forskellige ønsker og behov.
  • At skelne bevidste handlinger fra uheld.
  • At benytte retfærdighedsprincippet til at afklare situationer og løse konflikter.
  • At kommunikere følelser ved hjælp af ”jeg”-sætninger.
  • At kunne lytte aktivt til en anden person. 
  • At udtrykke omsorg, omtanke og medfølelse over for andre.

 

Impulskontrol og problemløsning

Impulskontrol er evnen til at stoppe op og tænke snarere end at gøre det første, der falder en ind.

I dette modul benytter man to metoder til at modvirke uhensigtsmæssig impulsiv adfærd:

  • Problemløsning - en hjælp til at identificere, hvad der er problemet i en given situation.
  • Færdighedstræning - en øvelse i at finde acceptable og hensigtsmæssige handlemuligheder.

I dette modul indføres ”lyskurven” som et billede på det, børnene har brug for at lære. Lyskurven i trafikken er vigtig, fordi bilerne ellers vil støde sammen, og mennesker vil komme til skade. Den sociale ”lyskurv” har samme funktion. Det er en indre usynlig lyskurv, der giver signal til at stoppe op og tænke sig om, inden man handler. Derved kan den styre den sociale samfærdsel og hindre, at nogen kommer til skade.

Den sociale lyskurv

Rødt lys: Stop op og find ud af, hvad der er problemet

Gult lys: Overvej forskellige løsningsmuligheder

Grønt lys: Vælg den bedste løsning og følg den

 

Selvkontrol

I dette modul er målet at hjælpe barnet til at omsætte den konstruktive tænkning i handling. Det sker ved at indøve nogle konkrete stressreducerende teknikker. Målet er ikke at ”feje følelserne ind under gulvtæppet”, men at give konkret hjælp til at tøjle følelserne og behandle årsagen til vreden på en konstruktiv måde.

De stressreducerende teknikker går blandt andet ud på at forandre vejrtrækningen, tælle til ti, og tænke og tale højt med sig selv at styre egen adfærd.

Når vi bliver vrede, sker der noget med os rent fysisk: vi bliver varme, anspændte, får øget hjerterytme, bliver stakåndede m.m. De tanker der kommer indefra, kan meget nemt bare forstærke vreden og dens fysiske udslag: Det er uretfærdigt! Han er ond! Det gør mig vred! osv.

Her arbejder man med fire små skridt:

  • Når du mærker, at du bliver vred (udfra kroppens signaler): Stop op!
  • Tag tre dybe indåndinger og tæl langsomt til ti: Slap af!
  • Sig til dig selv: tag det roligt, det her klarer jeg! Tænk højt!
  • Tal med en anden om det: Fortæl om det!

Disse teknikker lærer børnene at bruge i situationer, hvor de:

  • Bliver sårede
  • Bliver kaldt øgenavne
  • Får hugget ting
  • Ikke får det, de gerne vil have

Hovedordet i dette modul er: Slap af! Det er det barnet skal lære - for at kunne handle hensigtsmæssigt og bruge det, som det har lært i de andre to moduler.

 

Litteratur

Artikelsamling, Cesel, 2002

Manual til ”trin for trin 1” , Cesel.