Johannesskolen i Hillerød søger bogholder/sekretær

Da vores dygtige bogholder har fået andet arbejde, søger vi nu en ny kompetent bogholder med tiltrædelse snarest muligt.

Vi søger en bogholder der:

  • Har gode administrative og kommunikative evner.
  • Har relevant uddannelse og gerne erfaring fra skoleverdenen.
  • Evner at holde flere bolde i luften på en gang.
  • Ønsker at være med til at vedligeholde et inkluderende fællesskab, der skaber tryghed og nærvær.
  • Ønsker at værne om et miljø, hvor der er respekt for den enkelte og rum for forskellighed og mangfoldighed.

Bogholderen har ansvaret for den daglige bogføring og udfører regnskabsopgaver og lønfunktioner i samarbejde med skolens ledelse. Selv regnskabsdelen er vurderet til ca. 40 % ansættelse, og der vil ud over det være mulighed for sekretærarbejde på ca. 35 %. Stillingerne kan også søges hver for sig og der kan være mulighed for fleksjobansættelse i begge.

Johannesskolen er en kristen friskole med ca. 450 elever fra 0.til 9.kl. med tilhørende SFO. Johannesskolen lægger stor vægt på, at alle vore elever skal have mulighed for at deltage meningsfyldt i undervisningen og således udvikle sig fagligt, personligt og socialt.

Vi ønsker at have fokus på en inkluderende og anerkendende tilgang til samarbejdet med eleverne og deres forældre. 

Ansættelsen sker efter overenskomst med Krifa. 

Yderligere informationer kan fås ved henvendelse til skoleleder Thomas Pedersen, tlf.: 48267475.  Ansøgningen sendes senest 20/1 2018 til Johannesskolen på mail: [email protected].

Vi vil gerne, at der er i ansøgningen begrundes, hvorfor der ansøges om en stilling på en skole med vores værdigrundlag.

 

 

 

Uopfordrede ansøgninger

Du er altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning - pludselig mangler vi måske lige dig!
 
Vi gemmer som standard din ansøgning i 6 måneder - så fortvivl ikke, hvis du ikke hører fra os lige med det samme...
 
Sendes til: [email protected]
 
Tak om du i din ansøgning vil begrunde, hvorfor du søger på en skole med netop vores værdigrundlag.